Færger til Sverige
Gøteborg er det vestlige Sveriges største by, og samtidig Sveriges største havn.
Fra Frederikshavn opretholder Stena Line en høj frekvens af færgeoverfarter - op til 9 daglige afgange - med flere typer forskellige moderne færger. Dette omfatter bl.a.:
Højhastigheds færger – Stena Carisma Stena Line's High Speed Sea Service (HSS), fartøjer har et unikt design, og visse af de løsninger der er brugt ved konstruktionen er patenteret af Stena Rederi. Der findes to typer af dette fartøj, hvor den mindste, HSS 900, er i brug på Kattegat, og den større, HSS 1500, er i brug på Det Irske Hav og i Nordsøen. HSS 1500 har kapacitet til køretøjer, passagerer samt fragt, mens den mindre HSS 900 fortrinsvis transporterer passagerer, køretøjer samt busser. Overfartstiden er minimeret og fartøjerne kan skyde op til 40 knobs fart. Ombord-faciliteterne inkluderer restauranter, butikker, legerum samt områder til afslapning.
Multi-purpose færger – Stena Jutlandica og Stena Danica Denne type færge har passager-, fragt- og privatbilskapacitet. Multi-purpose færgerne er p.t. tilgængelige både på dag- og natsejlads. Der tilbydes restauranter, barer, biograf, butikker og legerum til børn. På natsejlads er der kahytter og på visse færger findes der også natklub.
Fragt færger – Stena Scanrail Disse "rene" fragtfærger er til brug for den fragt der ikke er tilladt ombord på passagerfærgerne. Fragtfærgerne har som regel også kapacitet til et antal lastbiler og der er faciliteter for chaufførerne. Visse dele af færgen deles dog af besætning og chauffører, i stedet for biograf og restaurant er der video og fælles kabys.
Placering i Havn Passagerfærgerne anløber henholdsvis færgeleje 2 (Stena Carisma) og færgeleje 3 (Stena Danica og Stena Jutlandica), som er beliggende i den sydlige ende af havnen – fra E45 følges skiltene mod Sverige.
Stena ScanRail anløber jernbanefærgelejet i trafikhavnen – når man kommer fra syd på E45 drejes der til højre ved Krudttårnet. Herfra er der skiltning til færgen.
Færgeoplysninger
Besøg Gøteborg’s Hjemmeside http://www.goteborg.com/
Besøg Sverige’s turistinformations hjemmeside http://www.visitsweden.com/
|